Blomsten

d1b9eefd3a0aa0aa66d8c86cc2f0a6c3.jpg

Det er typisk for en blomst,
bare sådan at forsvinde
og dukke op i nye farver

ikke at visne rigtigt
eller dø som de andre,
men trænge ind, ud, op
mase sig på,
pludselig skifte
til blåt eller violet

som om den ligefrem
har ret til at være her,
fordi den folder sig ud
som en trompet,
og lyden af den
runger af fløjlsblød
uskyld

så er den her,
med sine rødder,
slyngende sig
om nodearkene,
skyggende for underskoven,
og ingen kan mere
synge rent
uden den

Advertisements

Skriv et svar

Udfyld dine oplysninger nedenfor eller klik på et ikon for at logge ind:

WordPress.com Logo

Du kommenterer med din WordPress.com konto. Log Out / Skift )

Twitter picture

Du kommenterer med din Twitter konto. Log Out / Skift )

Facebook photo

Du kommenterer med din Facebook konto. Log Out / Skift )

Google+ photo

Du kommenterer med din Google+ konto. Log Out / Skift )

Connecting to %s